Lobster tilbyder specialistrådgivning og formidling af knowhow inden for spildevand, klimaløsninger og ressourcegenvinding til forsyninger, private virksomheder og institutioner. Alt fra undervisning til daglig rådgivning. Hjælp til akutte problemløsninger, dybdegående driftsøkonomiske undersøgelser og overordnede strukturanalyser samt ressourcestrategier.
Lobster tilbyder ekspertviden, der kan være med til at belyse direkte og afledte miljøøkonomiske konsekvenser – ofte af kompleks karakter. Større indsigt som kan optimere jeres nuværende drift og/eller foretage helhedsorienterede og fremtidssikrede investeringer i rammerne af jeres strategi, miljømål og økonomiske råderum.
Med Lobster er I garanteret en engageret samarbejdspartner, der skræddersyr ydelsen efter jeres behov. En uvildig og målrettet partner, som sidder på samme side af bordet som jer – med samme målsætning og agenda. Sammen definerer vi løsningerne, og bringer dem videre.
Lobster = Peter Tychsen
Jeg er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, og jeg har ca. 20 års erfaring med tekniske løsninger og rådgivning indenfor spildevands- og affaldshåndtering samt ressourcegenvinding – både nationalt og internationalt.
Jeg har fungeret som forskningsassistent for Prof. Mogens Henze på DTU, og via mine efterfølgende ansættelser hos tre af de største danske virksomheder i branchen, har jeg været så heldig at lære af branchens helt store profiler. I mit arbejde har jeg haft roller som specialist, produktchef og udviklingschef. Jeg har derudover været en del af IDAmiljøs ekspertpanel for ressourcegenvinding, siddet i DANVAs udvælgelseskomité samt undervist og været kursusleder på videregående spildevandskurser på Ferskvandcentret og DANVA.
Se hele mit CV på LinkedIn >
Det er helt essentielt for mig – og Lobster – at sikre, at vi vælger gode og bæredygtige løsninger på de miljømæssige udfordringer, vi står overfor i dag og i morgen, så vores børn og børnebørn får det bedste udgangspunkt. Jeg er overbevist om, at vi kan komme langt ved et samarbejde, hvor der akkumuleres gensidig værdi, som ikke alene resulterer i gode projekter, men også bidrager til kompetenceudviklingen hos jer.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger:
Hvis vi ikke skifter retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen.
– lad os skifte retning sammen!